Vil du på mailingliste til nye kurser? Tilmeld dig via formular her.
KURSER MED OG HOS MIG I ODENSE:
KOPPE-KURSUS
Lørdag d. 6.9. kl. 9-17 (+aftensmad)
og søndag d. 7.9. kl. 9-16
5 kursister / 15 timers undervisning / 2.950,- kr. inkl. forplejning
Ønsker du inspiration til udvikling af ”den gode kop”? Måske du allerede er i gang med en idé, som du gerne vil have sparring på? Så meld dig til en intensiv weekend med fokus på design af kopper.
Da der kun er plads til 5 kursister på holdet, vil du modtage personlig sparring og undervisning rettet mod dit design af en kop. Samtidig skal vi bruge hinanden på holdet til reflektion og konstruktiv kritik.
På kurset vil det være muligt at arbejde med drejning, pladeteknik, kvætsning, modellering, pinching og ekstrudering.
Før kurset vil du få tilsendt et designoplæg indeholdende en række spørgsmål. Svarene på disse + skitser af dit design skal sendes til mig en uge før kursusstart, så jeg kan forberede mig bedst muligt, og du kan få mest muligt ud af kurset.
Det er en fordel, hvis du tidligere har arbejdet med keramik og den teknik, du ønsker at arbejde med på kurset.
Ler afregnes med 25,- kr./kg. Der vil være et lyst og et mørkt stentøjsler til rådighed. Kopper, der laves færdige, kan efterlades til forglødning og glasurbrænding. De glaseres efter ønske med glasurer fra værkstedet; max. én farve indvendig og én farve udvendig for 100,- kr. pr. kop. Disse kopper skal afhentes efterfølgende. Du kan også selv medbringe ler. Jeg kan dog ikke tilbyde forglødning og glasurbrænding af medbragt ler.
Prisen er inkl. morgenbrød, frokost, snacks og kaffe/te ad libitum begge dage, samt aftensmad lørdag.
Her på adressen kan jeg tilbyde et anneks til 2 personer. Jeg er gerne behjælpelig med at finde øvrige overnatningsmuligheder.
Drejning - grundlæggende teknikker (tallerken, skål, kop)
Tirsdag, onsdag, torsdag 10.-12. juni kl. 16-21
+ lørdag 21. juni kl. 9-15
UDSOLGT!! Vil du på venteliste eller have besked ved nye kurser?
Så send mig en besked her
4 kursister / 21 timers undervisning / 2.850,- kr.
Da der kun er plads til fire kursister på holdet, vil du modtage intensiv undervisning i de mest grundlæggende drejeteknikker. Du behøver derfor ikke at have erfaring med drejning.
Målet er, at du på dag 3 har to kagetallerkner, to kopper med hank og tre skåle, der kan dekoreres med begitninger.
Når vi mødes igen på dag 4, er tingene klar til glasering. Skålene glaseres, så de kan rakubrændes på dag 4. Kagetallerkner og kopper glaseres til stentøjsbrænding, og skal derfor afhentes senere.
Prisen er inkl. kaffe/te ad libitum alle dage, samt frokost og kage lørdag. Du medbringer selv aftensmad til de første tre dage.
Ler afregnes med 25,- kr./kg. (min. 10 kg. / 250,- kr.)
Tilmelding gældende fra betaling er modtaget. Betaling refunderes kun ved aflysning af kurset, eller såfremt pladsen kan besættes af en anden kursist.
SOMMER-KERAMIKKURSUS UGE 27
30.6.- 5.7.2025 - UDSOLGT!! Vil du på venteliste eller have besked ved nye kurser?
Så send mig en besked her
6 kursister / 35 timers undervisning / 5.000,- kr. inkl. delvis forplejning
Da der kun er plads til 6 kursister, bliver kurset tilrettelagt efter dit niveau og dine ønsker i forhold til formgivningsteknikker. Inden kurset bedes du sende en kort beskrivelse af, hvad du gerne vil fokusere på i løbet af ugen, så jeg kan være bedst mulig forberedt.
Mandag kl. 9-16: Introduktion til værkstedet og div. formgivningsteknikker. Planlægning af kursisternes individuelle forløb. Opstart af projekter
Tirsdag-onsdag kl. 9-16: Arbejde i værkstedet under kyndig vejledning + kunstneriske og teoretiske oplæg
Torsdag: Forglødningsdag med mulighed for at arbejde selvstændigt i værkstedet eller tage på inspirationstur
Fredag kl. 9-16: Glasering og pakning af stentøjsbrænding + glasering til raku
Lørdag kl. 9-16: Rakubrænding, åbning af stentøjsbrænding, opsamling/evaluering og afslutning
Værkstedet er udstyret med 5 elektriske drejeskiver, 1 drejeskive til gips, 1 ekstruder, 1 150 ltr topovn, 1 rakuovn, mulighed for lån af støbeforme.
Pris inkl. 35 timers undervisning/vejledning.
Forplejning inklusiv: formiddagsbolle og kaffe/te ad libitum alle dage, 5xfrokost (minus torsdag) + festmiddag fredag aften.
Ekskl. materialer. Afregnes efter forbrug ved køb af 10 kilos pakker stentøjsler til 30,- kr/kg. eller oprørt porcelænsstøbemasse til 50,- kr/kg.
Du er velkommen til at bruge værkstedet efter kl. 16 mandag-onsdag, og hele torsdag.
Jeg er gerne behjælpelig med at finde overnatningsmuligheder. Der er også mulighed for at låne køkken her på stedet, hvis du ønsker at arbejde videre om aftenen.
EKSTERNE KURSER HVOR JEG UNDERVISER
(klik på kurset for yderligere information)
Kom videre med keramikken - et inspirationskursus for billedkunstlærere.
28. januar 2025 - FULDT BOOKET
Glasurkursus - grundlæggende viden om stentøjsglasurer
30. januar - 4. februar 2025 FULDT BOOKET
Gipskursus - fremstilling af gipsforme til støbning og kvætsning
22.-23. februar 2025 - FULDT BOOKET
Værkstedet Begejstring, Friland v. Rønde
Støbekursus - støbemasse og støbeteknikker
8. marts 2025
Værkstedet Begejstring, Friland v. Rønde
Drejekursus for øvede - Sektionsdrejning, cut-and-paste, fade, låg mm
5.-6. april 2025